FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Verdens efterspørgsel på strøm stiger år for år, ikke mindst fordi vi arbejder hen imod en elektrificering af samfundet som led i den grønne omstilling. Vedvarende energianlæg, såsom solceller og vindmøller, producerer elektricitet, ved omsætning af uudtømmelige ressourcer som sol og vind. Anlæggene spiller en central rolle i at opfylde vores fremtidige energibehov på en bæredygtig og miljøvenlig måde. Disse anlæg har derfor et stort potentiale til at bidrage til at løse nogle af de klimaudfordringer, vi står overfor i dag.
Folketinget vedtog den danske klimalov i 2020. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Disse anlæg er en del af overgangen til en bæredygtig energiinfrastruktur, som mange lande i verden arbejder på at opnå jf. FN’s Klimamål.
Klimakrisen viser os, at der er behov for hurtige fald i CO2-udledninger. Hvis vi skal begrænse den globale opvarmning med 1,5 °C, skal der ske drastiske ændringer, og det bliver således nødvendigt at omlægge energi-produktionen fra fossil- til bæredygtig produktion.
En solcellepark består af solcellemoduler, stativer, inverter, transformere og kabler, der er designet til at producere, omdanne og levere elektricitet fra solenergi til elnettet. Solcellemoduler er designet til at producere elektricitet fra sollys. Solcellepanelerne er monteret på stativer på jorden og tilpasses til det enkelte jordområde, således at de opstilles mest effektivt og genererer billigst mulig elektricitet. Stativerne, som solcellemodulerne er placeret på, er lavet af galvaniseret stål, og kan genanvendes efter nedtagningen af solcelleparken.
Invertere, også kaldet vekselretter, omdanner den strøm, solcellemodulerne producerer fra jævnstrøm til vekselstrøm.
Transformere dækker over både mindre fordelingstransformatorer samt større effekttransformatorer. De består af to magnetisk tætkoblede spoler (ofte af kobber) samt en lamineret siliciumholdig stålkerne. Transformerne omsætter vekselstrøm ved én spænding og strømstyrke til en tilsvarende effekt ved et andet spændingsniveau.
BOS/Kabler forbinder komponenterne inde i solcelleparken, samt helt ud til elnettet. Forbindelse til elnettet sker gennem transformerne, som forbinder solcelleparken direkte til elnettet. Denne metode er meget almindelig i større solcelleparker, der producerer store mængder elektricitet.
Det giver god mening at opstille solcelleparker i Danmark og Nordeuropa, selvom solenergipotentialet generelt set er lavere end i Sydeuropa. I Danmark er der varierende vejrforhold med både blæsende og solrige dage. De solrige dage bidrager med mange solskinstimer, som kan udnyttes og omdannes til energi.
Ved at opstille solcelleparker i Nordeuropa kan det bidrage til at diversificere vores energiressourcer, og dermed hvor vi får vores energi fra. Udnyttelsen af vedvarende energi kan dermed på sigt reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Derudover kan vedvarende energi fra f.eks. en solcellepark til at opfylde Danmarks klimamål på og reducere udledningen af skadelige emissioner.
På indersiden af beplantningsbæltet vil der blive etableret et trådhegn. Hegnet udføres som bredmasket vildthegn eller hævet med ca. 15-20 cm, så harer, fasaner, pindsvin, padder og andre mindre dyr fortsat har fri passage til og fra området. Større dyr, som f.eks. rådyr, kan bevæge sig langs beplantningsbæltet. Ved større projekter kan der etableres en faunapassage eller spredningsvej gennem projektområdet, der muliggør passage for større dyr. Placeringen af passagen kan f.eks. placeres således, at den imødekommer udpegningen af en økologisk forbindelse.
Beplantningsbæltet vil på sigt give føde og bosteder for insekter, fugle og andre smådyr. Det samme gør sig gældende for arealerne under og imellem solcellerne, som vil henstå i forskellige arter af græs, urter og blomster. På den måde skabes et område i og omkring solcelleparken, som er mindre ugeneret af menneskelig færdsel, hvilket giver naturens dyr bedre muligheder for fri og relativt uforstyrret udfoldelse.
Solceller
Solcelleanlægget består af solpaneler, som monteres på markstativer, der opstilles på parallelle rækker med ensartet udseende og hældning. Højden vil variere alt efter opsætningen og designmulighederne. Vi arbejder med tre forskellige designmuligheder:
- Sydvendte paneler: Højde på solcellerne inkl. stativ er 3,5 meter.
- Paneler med trackersystem: Højde på solcellerne inkl. stativ er ca. 2,8 meter.
- Øst-vest vendte paneler: Højde på solcellerne inkl. stativ er 2,5 meter.
Vindmøller
Vindmøllernes endelige design afhænger af hvilke type og fabrikat af vindmølle der vælges. Overordnet set vil det være almindelige kendte vindmøller med tre vinger og et rørtårn.
De mest anvendte landvindmøller på det nyere danske marked har en rotordiameter på op til 136 meter. For en vindmølle med en maksimal totalhøjde på 149,9 meter vil det svare til en navhøjde på 82. Hvis der vælges en vindmølle med en mindre rotordiameter, vil navhøjden være større.
Solcelleanlæg producerer som regel ingen støj. Der kan dog være andre komponenter i solcelleparker, såsom transformatorer, der kan producere begrænset støj. Transformatorer ændrer spændingen på den elektriske strøm, og de kan producere lavmælt støj, når de kører. Derfor har vi stor fokus på at placere transformatorerne et sted, hvor de ikke generer naboer. Vores solcelleparker overholder alle gældende til støj, og der udarbejdes støjberegninger inden etablering af solparken.
Solceller kan give genskin, når de producerer energi direkte fra solen. Derfor benytter vi os af flere metoder og måder at reducere genskinnet fra solcellepanelerne på. Vi anvender mørke solcellepaneler med jernfrit glas, da de absorberer mere lys og derfor reflekterer mindre.
Panelerne har matte overflader, hvilket reducerer refleksion og genskin. Vi planter derudover læhegn, som afskærmer naboerne for indsigt til anlægget, når det er fuldt udvokset.
Vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller har ingen direkte indvirkning på grundvandet og jordbunden, da de ikke kræver boringer eller forbrænding af brændstoffer. Ved etablering af en energipark, ophører landbrugsdriften, hvilket vil skåne grundvandet for sprøjtning og gødskning.
Vi stiller krav til vores leverandører om, at de forskellige komponenter, som indgår i vores energiparker, ikke indeholder skadelige stoffer, der kan påvirke naturen og miljøet i de omkringliggende områder. På nuværende tidspunkt er EU Kommissionen i gang med at styrke det europæiske forsyningsnet ift. udvinding og produktion af kritiske råstoffer, som bl.a. bruges i komponenterne i VE-parker. Dette vil medvirke til at gøre EU mere selvforsynende og skubbe på den grønne dagsorden. Vi følger løbende med i udviklingen og foretager nødvendige tilpasninger, når denne forsyning er beredt.
Vi ved, at energiprojekter tæt på beboelsesområder ofte vækker bekymring og usikkerhed hos lokale borgere, hvilket vi har fuld forståelse for. Derfor starter vi dialogen tidligt i udviklingsprocessen. Med tidlig dialog ønsker vi at skabe transparens, afdække lokale interesser og øge den fælles forståelse. Desuden har vi fokus på, igennem dialog, at øge det lokale ejerskab ved at inddrage input og idéer fra lokalbefolkningen i det videre udviklingsarbejde, således at projektet udvikles i samarbejde med lokalsamfundet. Den lokale dialog og inddragelse kan bestå af individuelle møder med borgerne, hvor vi får et direkte indblik i påvirkningen af projektområdet. Dialogen kan også bestå af et fælles lokalt informationsmøde, hvor vi gennemgår projektets karakteristika og tekniske egenskaber samt borgernes rettigheder. Dialogmødernes vigtigste formål er at lytte til spørgsmål og bekymringer, samt ønsker og idéer til projektområdet. Efter dialog med lokalsamfundet inkluderer vi den modtagne respons bedst muligt i det videre udviklingsarbejde. I samarbejde med lokalsamfundet sørger vi for at etablere og facilitere lokale fora, som kan fungere som talerør for lokalsamfundet i projektudviklingen. Borgerne melder sig frivilligt til at være del af lokale arbejdsgrupper.
Kontakt os for yderligere spørgsmål
Fandt du ikke, hvad du søgte? Du er altid velkommen til at kontakte os med yderligere spørgsmål.
